-
2. maj 2007 02:23, thom
Mere bloggin’ inspiration:
The Blogger’s Code of Conduct
http://en.wikipedia.org/wiki/Blogger%27s_Code_of_Conduct
Blog Software Comparison
http://www.ojr.org/ojr/images/blog_software_comparison.cfm
Legal Guide for bloggers
Status på den danske blogosfære
Bemærk begrebet; tagcloud
2. maj 2007 02:21, thom
Udkast empirisk materiale:
Mingler.dk
De mest læste på mingler.dk (danmarks sociale netværk) per 1. maj.
Anne Mette Madsen:
http://www.mingler.dk/user/a-m
Willemoes:
http://www.mingler.dk/member/photoalbum.jsp?user=willemoes
Maggie:
http://www.mingler.dk/user/maggie/blog
Mallelulle:
http://www.mingler.dk/user/mallelulle/blog
Dennis:
http://www.mingler.dk/user/dennis/blog
wordpress:
Gammel englænder (googled på wordpress.com)
http://oldgreypoet.wordpress.com/
Daphne, 23, Singapore (taggin’ friends og latest entry)
http://incywincy.wordpress.com/
Avartia, uden navn og alder (taggin’ life og latest entry)
http://avaritia.wordpress.com/
Martyn, 17, UK (taggin’ life og latest entry)
Roland Allen, mid-age, CA US (taggin’ personal og latest entry)
http://blog.rolandallen.com/
Blogspot.com (part of google, findes også på dansk)
Fiona, 26 år, Wales (latest entry)
http://honestfi.blogspot.com/
Lilliess Hydrass, 20’s, UK/US studying in Japan (latest entry)
http://lilliesshydrass.blogspot.com/
Grethe, 34 år, Bodø Norge (next blog)
http://grethean.blogspot.com/
Colonel Colonel, 45 år, Massuchussets US (next blog)
http://madbookseller.blogspot.com/
Talusin/Dezz, mid-age, muligvis Singapore (next blog)
TV2 Blog (ligesom andre medier virker TV2 som blogudbyder)
Scient.hybrid, 24 år, Odense (taggin’ tanker)
http://blog.tv2.dk/scient.hybrid/
Psymonica, 37 år, København (mest opdaterede)
http://blog.tv2.dk/psymonica/
Leeloomultipass, 32 år (taggin’ følelser)
http://blog.tv2.dk/leeloomultipass/
Aleeeek, 16 år, København (taggin’ venner)
http://blog.tv2.dk/aleeeek/
KIF i top, 46 år, Kolding (taggin’ musik)
http://blog.tv2.dk/kif_i_top/
1. maj 2007 14:37, thom
Den sociale dagbog - en analyse af webloggen som et socialt medie
Simon Christensen og Jesper Fogh Jensen
1. maj 2007
Emne:
Webloggen forstået som et internetmedie, en bestemt organisering af brugergenereret indhold.
Vores undersøgelse skal vise, hvilke kvaliteter (mediatet, kommunikative potentiale, genetik) bloggen har som medie, og hvad disse kvaliteter betyder for den måde, man bruger blogs.
Der bliver lagt vægt på bloggens tekniske og kommunikative egenskaber som udgangspunkt for at diskutere, hvordan bloggen er med at til fordre en bestemt form for sociale relationer over nettet.
Vores midlertidige problemformulering lyder derfor som følger:
Hvad kendetegner webloggen som medie?
Hvilken betydning har disse kendetegn for anvendelsen af webloggen til at skabe og indgå i sociale relationer over nettet?
Personlige blogs, muligheder for analyser:
FORSKNING/TEKSTER:
Empiri: vi ser bort fra offentlighedsblogs (journalister, pressen), forskningsblogs, politiker blogs, k-logs (knowledge management weblogs), photoblogs, groupblogs,
Om blog-genrer:Speciale om wikipedia:
http://www.kua.dk/mediawiki/index.php?title=Artefakt%2C_genre%2C_ide_til_Kristine
Mange udbydere - hvilken forskel gør det?
Wiki bruger mange gode begreber til at beskrive weblogs.
http://da.wikipedia.org/wiki/Weblog(og lidt mere indsigt på den engelske wiki også:)
http://en.wikipedia.org/wiki/Blog
Hvorfor kan man ikke bruge wikipedia som kilde?
916.320 bloggers hos:
http://wordpress.com/
photoblogs:
http://photoblogs.org/
delicious:
http://del.icio.us/
på dansk
http://wordpress.dk/
om wordpress og blogs:
http://ordpress.dk/
husk at skelne mellem medie og genrer, typer, hosting og blog-software!!!
WEBLOGS:
Indian Cooking:
http://www.easyblog.dk/showblog.asp?id=473&force=1&p=2
De mest læste på mingler.dk (danmarks sociale netværk) per 1. maj.
Anne Mette Madsen:
http://www.mingler.dk/user/a-m
Willemoes:
http://www.mingler.dk/member/photoalbum.jsp?user=willemoes
Maggie:
http://www.mingler.dk/user/maggie/blog
Mallelulle:
http://www.mingler.dk/user/mallelulle/blog
Dennis:
http://www.mingler.dk/user/dennis/blog
Hvordan kan vi metodisk retfærdiggøre udvælgelsen af blogs hos fx wordpress? Gennem tags?
wordpress:
http://oldgreypoet.wordpress.com/
Først og fremmest kunne vi godt tænke os at lave en form for analyse af flere blogs som udgangspunkt for at diskutere weblogs. Vi forestiller os at tage udgangspunkt i nogle private blogs, hvor der ikke er en på forhånd givet emne/værdisæt af udbyderen. Vores største udfordring, som vi ser det, er, at finde en metode at analysere disse blogs ud fra, som på den ene side er metodisk valid og på den anden side siger noget specifikt om disse blogs.
Litteratur:
Weblogs:
Susan Herring, to tekster.
Jesper Tække, speciale plus artikel om weblogs
Stig Hjarvard: Det selskabelige samfund
Biz Stone: Who let the blogs out?
Medium Theory:
Joshua Meyrowitz
Niels Brügger
Sociale netværk-teori:
Barry Wellman
Manuel Castells
Niels Ole Finnemann (som overgang til at diskutere sociologiske blik på weblogs)
Latour
Kulturteoretikere:
Identitet/netværkdebat.
Konstrueret identitet.
Gruppens betydning, selvfremstilling.
Bourdieu
Goffmann
Evt. nogle gamle folk som Webers idealtyper, Simmels identitet osv.
Empiri:
Fem blogs fra fire store udbydere. Antallet er et kompromis mellem et på den ene side, overskueligt analysemateriale, og en tilstrækkelig stor empiri. Ved at vælge blogs fra store udbydere, fravælger vi samtidig en masse undergrupper af blogs, Men det er valg vi må leve med. Vi ønsker at se på det man kan kalder bloggens genetik (de karakteristika der kendetegner en blog, og muligvis dens brug), og ved at vælge aktive blogs hos store udbydere har vi nem adgang til at se bloggen "i brug".
Hos en stor udbyder bliver besøgende henvist til andre sider med samme tag/emne - for eksempel hos wordpress, hvor man kan henvist til andre som har skrevet om samme emne; hverdag, tanker eller personlig (altså tag er en af skribenten kategorisering).
Større udbyder, des mindre biased er den, antager vi (fordi der er større spredning på indholdet på blogs'ene - forudsat at blogudbyderen ikke fordrer et bestemt indhold i forvejen).
Aktive, private - hvilket i denne sammenhæng betyder, at bloggen ikke er tilknyttet en professionel karriere. Derfor kan vi sagtens se på blogs der er skrevet i journalistisk stil, hvis blot blogforfatteren ikke er journalist. Eller på en udelukkende privat blog skrevet af en journalist.
Eksplorativ analyse:
Bloggens genetik.
Vi antager, at bloggen er en tekst, - teksten er forbundet med personen, idet man skriver noget på nettet, investerer bloggeren noget af sig selv og blotter sig selv over for læseren. Der er et følelsesmæssigt bånd til den bloggeren skriver.
I den antagelse ligger forudsætningen, at den måde man taler om sig selv og sine oplevelser/tanker på (autokommunikerer), skaber en selvfortælling, iscenesætter sig selv og fortæller sig selv, hvem man er - i kulturteoretisk forstand, at man skaber og genfortæller sig selv som identitet.
Her er den mulige adgang (nettets force og nye mening som medie) central.
Specifik empire følger
27. mar 2007 02:12, thom
Tekstanalyse
I dette afsnit følger vores analyse af tre pressemeddelelser[1]:
- DR Byen bliver 600 millioner kroner dyrere (9. september 2006)
- Revideret slutprognose varsler nye budgetoverskridelser i DR Byen (7. februar 2007)
- Spareplan sikrer, at DR lever op til public service-kontrakten (13. marts 2007)
De tre pressemeddelelser kommer fra DR Kommunikation, og vi har valgt dem, fordi de markerer tre væsentlige fikspunkter i udviklingen af sagen i medierne, som vi kan analysere i forhold til DRs strategi og krisekommunikation, som nævnt i foregående afsnit.
Analysen er udformet som en tekstanalyse, hvor vi trækker lidt på teori om pressehåndtering, men mest af alt går i dybden med de enkelte budskaber, ordvalg, diskurser, udsigelser, appelformer og aktører i det omfang, vi finder det relevant for vores videre arbejde med pressemeddelelserne. Derfor laver vi ikke en komplet indholdsanalyse men slår ned på de vigtigste detaljer i denne kontekst.
Metodisk skylder vi kort at beskrive, at vi har analyseret de tre pressemeddelelser hver for sig, ord for ord, og at resultatet her er sammenfattet i små tematiske tekstbider, der også kigger på ligheder og forskelle pressemeddelelserne imellem. Validiteten afhænger alene af vores egenskaber som analytikere.
Troværdighed, logos og ethos
DR har den 12. september 2006 med et problem, en væsentlig budgetoverskridelse, som skal krisekommunikeres. Og i krisekommunikationen handler det som oftest om at genoprette virksomhedens/institutionens troværdighed med saglige forklaring og gode argumenter[2], og det skal kommunikeres på en troværdig måde[3]. DR har som public service-virksomhed om muligt, endnu mere brug for at genoprette denne troværdighed[4].
Selvom de tre pressemeddelelser er lange og bredvinklede, så er det umiddelbare formål at fremlægge budgetproblemerne tilstræbt objektivt i en saglig og åben måde, samt at argumentere og fremlægge fakta og konkrete problemer for budgetoverskridelsen.
Det er på det helt banale plan med vendinger som "DR Byen bliver 600 millioner dyrere"[5], "Fordyrelsen skyldes..."[6] og "Budgettet kan blive overskredet med endnu 700 millioner"[7]. Der bliver ikke brugt humor/ironi, reklameagtigt sprog eller personlige bemærkninger, fordi tilliden skal vindes tilbage med logos.
Troværdigheden underbygges af faktabokse, og af argumenter som: "Fordyrelsen skyldes i høj grad, at DRs nye og utraditionelle koncerthus er meget mere komplekst at bygge end først antaget."[8] Sidstnævnte citat har dog et par problemer, selvom intentionen med den logiske måde at argumentere på er standard i pressemeddelelsen.
For det første er det en slags fejlslutning, når belægget for fordyrelsen findes i en kompleksitet[9]. For det andet indeholder argumentet nogle ret værdiladede ord som "nye" og "utraditionelle", mere om det senere.
Den anden del af troværdigheden handler om afsenderens ethos. For eksempel virker det troværdigt, at det er generaldirektør Plummer selv, der er kilden og er angivet som kontaktperson på to af pressemeddelelserne. Det viser velvilje/eunoia.
Der er også tale om en ethosappel, når Plummer går ind og tager ansvar og beklager problemerne over for offentligheden, og for eksempel går til erkendelse og siger "Vi (har) simpelthen ikke været dygtige nok til..."[10]. Det viser dømmekraft samt moralsk karakter, men samtidig er det jo et retorisk kneb til at skyde skylden fra sig igen, idet Plummer erkender at have været ude af kontrol og samtidig bebrejde andre krisen.Handling, ansvarsplacering og løfter
En anden væsentlig pointe i krisekommunikationen er placering af ansvar og eventuelle ofringer (og DR ofrer nogle stykker undervejs). I analysematerialet er der masser af eksempler på, at direktionen eller institutionen (som Plummer italesætter som et fælles 'vi') viser selverkendelse, handlekraft og holdninger, placerer et ansvar og lover bestemte ting for fremtiden. Det interessante er desuden, at disse handlinger bliver markeret meget stærkt sprogligt af dette vi: "Med ansættelsen af David Hellemann og Finn Gjørret har vi sikret..."[11] og "Vi [...] har derfor valgt at iværksætte en spareplan"[12], og dette vi bliver på mange måder en styrkemarkør og viser handling, modsat den lidt vagere "...vil DR bede Rigsrevisionen om..."[13].
I det hele taget er pressemeddelelserne fyldt med budskaber om, hvordan direktionen fyrer/ofrer/fritstiller underdirektører, hvordan de inddrager eksterne kilder og viser viljen til at komme ud af krisen. Samtidig har de i hvert fald fem løfter i spil:
- Public service ("DR vil naturligvis overholde forpligtelserne i det netop indgåede medieforlig"[14])
- "Ikke planer om fyringsrunde" [15]
- Koncerthus tages i brug forår eller sommer 2008[16]
- Ikke flere budgetoverskridelser[17]
- Spareplan[18]
Løfter kan opfattes positivt men kan også være enormt farlige under en krise, ikke mindst da pressemeddelelsen fra februar 2007 røber, at DR som minimum bryder løfte ét og tre. I sådanne tilfælde virker løfter naturligvis mere skadelige, da Plummer mister troværdighed og fremtidige løfter forstås som tom retorik.
Pressemeddelelsen fra marts befinder sig på et lidt andet sted i krisestadiet, for selvom det er dårlige nyheder, at 300 medarbejdere fyres, så bruger DR Kommunikation og Plummer kræfterne på at fremhæve deres egne værdier, holdninger og vise hvilke løfter, de rent faktisk lever op til. Hvor de to andre peger tilbage og placerer ansvar, er der altså i spareplans-artiklen et fremtids-orienteret og efter vores mening image-genskabende blik.
Diskurser og eufemismer
I dette afsnit vil vi kort analysere ordvalget i pressemeddelelserne som værdiladede. Vi forudsætter ikke, at man kan tale i et udelukkende neutralt sprog, men alligevel bemærker vi, hvordan kommunikationsafdelingen (mere eller mindre bevidst) bruger positive omskrivninger eller synonymer i ordvalget, og at de bringer forskellige diskurser i spil dels for at bringe deres egne fortolkninger af krisen ud i offentligheden[19] og til dels for at fremstille DR i et godt lys ved sprogligt at skabe adskillelse fra synderne.
For eksempel bruger pressemeddelelserne konsekvent ikke ordet "fyringer" medmindre, som vi har set, det indgår i et ikke-løfte. I stedet hedder det "fratræder" [20], "indgået en aftale med" [21], "frigøres" [22] og "afskediges" [23].
I den første pressemeddelelse fremstilles koncerthuset som "nyt og utraditionelt" [24], "visionært" [25] og som en del af DR, mens det allerede i februar er blevet til det neutrale "koncerthus" [26] og uhyggelige "smertensbarn" [27]. Der bliver lagt afstand, og nu er det ikke længere DRs hus men DR Byen som sådan, der er ansvarlig.
Kort vil vi også skitsere nogle af de diskurser, der er på spil i pressemeddelelserne.
I den første pressemeddelelse kommunikeres en diskurs, som bygger på en afstand mellem dem, der har ansvaret for byggeriet[28]. Vi taler om "utilstrækkeligt informationsniveau" [29] og "styring" [30]. I februar-meddelelsen er vi sprunget over til en langt mere teknisk-økonomisk-juridisk diskurs, hvor det handler om "udarbejdet" [31], "kvalificeret" [32], "revideret" [33], "prognose" [34] og "etablering" [35], idet alvoren er gået op for ledelsen, og der er ikke på dette tidspunkt er plads til at sætte værdier i spil i forbindelse med DR. I stedet er det et forsøg på blød-landing-uden-motor-og-vinger-på-klippeø-krisekommunikation, hvor meddelelsen er om end saglig og åben meget abstrakt og bundet ind i procedurer og andre aktører.
Specielt i september og marts er der eksempler på, hvordan diskurser italesætter DRs værdier. I september er det det nye, utraditionelle og visionære, i marts "det brede udbud" [36], "værdi for samfund, kultur og den enkelte dansker" [37], "kompetente og kreative medarbejdere".
Til sidst et lille kuriosum, fordi den tredje pressemeddelelse forsøger at koble ordet spareplan sammen med en metafor/forestilling om "sund" [38], "i form" [39] og "hård kost" [40], hvor spareplanen bliver en form for sundhedstegn.
Jeg, et fælles 'vi' og patosappel
Starter med direktionen som vi, kun vi i første.
Kommer lige 12 linier her.
....
...
...
...
...
..
Delkonklusion: Det tilsyneladende neutrale
De tre pressemeddelelser er ret lange og har mindst tre klare formål: genskabe troværdigheden, vise handlekraft og bringe værdier, man kan forbinde med DR og Plummer i spil. Vi vil ikke vurdere, om det er gode eller dårlige pressemeddelelser men blot sige noget om, hvordan de kommunikerer i forhold til den overordnede strategi.
På baggrund af denne analyse vil vi gerne konkludere, at kommunikationen skal gå ind og oplyse problemerne på saglig vis, men at der alligevel ligger stærkt værdiladede ord, som skal sætte DR i et bedre lys og italesætte problemerne som de første i offentligheden.
Ydermere kan vi konkludere, at brugen af et fælles 'vi' bliver brugt som retorisk kneb til at skabe fornemmelsen af enhed og handling i visse sammenhænge, og i andre sammenhænge er med til at distancere direktionen og i særdeleshed Plummer fra de folk længere nede i hierarkiet, som har ansvaret for byggerodet, og som reaktion bliver fritstillet.
Analysen forholder sig til intentionerne i budskabet og den tekstuelle fremstilling. Modtagelsen, fortolkningen og reaktionerne i offentligheden behandles i senere afsnit af denne opgave.
23. mar 2007 15:50, thom
Forløbet i sagen (kilde DRs nyhedsafdeling: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2007/03/15/082943.htm):
Problemformulering og tre medieforløb?
Vi vil kigge nærmere på forløbet af sagen og vurdere DRs pressehåndtering og -stragi. Vi analyserer DRs pressemeddelelser og hvordan de er blevet modtaget i den skrevne presse, nærmere bestemt JP. Dermed ser vi bort fra, at DRs nyhedsafdeling selv har dækket nyheder fra DR-byggeriet selv og den måde, DR har dækket byggeriet i sine egne tv-programmer. (Hvis man kan tale om et første og et andet medieforløb, så kan man muligvis kalde DRs egen dækning af forløbet for medieforløb nummer halvanden! - på den ene side dybt afhængig af sin egen organisation og på den anden side som djævlens advokat og kritisk over for DR selv)
Metode
Vi vælger JP, fordi de traditionelt kommer fra et andet politisk bagland end DR, blå ktr rød, liberal ktr offentlig sektor, osv. Derfor afspejler situationen på bedste vis, hvordan DR har skullet krisekommunikere budget-overskridelserne.
Vores vægt ligger på DRs kommunikation af budgetoverskridelserne og Kenneth Plummers rolle i medier, og ikke i så høj grad på Christian Nissens, politikernes eller medarbejdernes rolle i denne sag - her tænker jeg på den tidligere generaldirektørs kommentar og ansvarstagen, Gerner Nielsens fortrydelser, Mikkelsens læk af emailoplysninger og strejken blandt medarbejderne, som på mange måder er spinoffs på begivenhederne, relevante men ikke afgørende. Det handler heller ikke om DRs armslængde og troværdighedsprincip i Lisbeth Knudsen-sagen. Og det handler heller ikke om PS-kravene, som DR ikke på samme måde kan opfylde med budgetoverskridelserne (selvom det er et yderst interessant emne! Bemærk, at DR er afhængig af politikernes og befolkningens velvilje for at kunne opretholde sin status som PS-medie (Christensen, 2006)! - i øvrigt selvom DR har armslængdeprincip og licensen uden om skatten, og så kunne man spørge sig selv, om argumentet, at licensen er mere politisk uafhængig end skatten (altså over finansloven), jeg tror nej - og beder mig på samme tid fri fra at betale licens!)
Som analyseeksempel har vi valgt tre fixpunkter, hvor vi kigger på DRs pressestof og JPs dækning af begivenhederne i dagene der fulgte. Første fixpunkt er september 2006, hvor DR offentliggør overskridelse på 600 mio. kr., igen i februar 2007 hvor overskridelsen øges fra 3,9 mia. til 4.7 mia, samt marts 2007 hvor DRs spareplan koster strejke og fyringer.
Fix 1:
DR, 7. september 2006, første store budgetoverskridelse:
http://www.dr.dk/presse/Article.asp?articleID=23991
Følgende seks artikler fra JP kunne jeg ikke åbne på deres hjemmeside, så vi bliver nok nødt til at hoppe på infomedia:
Fix 2:
DR, 7. februar 2007, Rigsrevision peger på endnu 700 mios overskridelse:
http://www.dr.dk/presse/Article.asp?articleID=24753
JP, 7.-8. februar 2007:
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=4234142/
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=4234098/
http://www.jp.dk/english_news/artikel:aid=4233986/
Fix 3:
13. marts, DR: Spareplan
http://www.dr.dk/presse/Article.asp?articleID=24884
12.-13. marts, JPs dækning af DRs spareplan:
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=4292978/
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=4293048/
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=4295740/
Bemærk at disse artikler kun er fra JPs internetavis!
21. mar 2007 22:56, thom
Den offentlige dagbog
- en analyse af webloggen som et socialt medie
Simon Christensen og Jesper Fogh Jensen
21. marts 2007
Emne:
Webloggen forstået som et internetmedie, en bestemt organisering af brugergenereret indhold.
Vores undersøgelse skal vise, hvilke kvaliteter (mediatet, kommunikative potentiale, genetik) bloggen har som medie, og hvad disse kvaliteter betyder for den måde, man bruger blogs.
Der bliver lagt vægt på bloggens tekniske og kommunikative egenskaber som udgangspunkt for at diskutere, hvordan bloggen er med at til fordre en bestemt form for sociale relationer over nettet.
Vores midlertidige problemformulering lyder derfor som følger:
Hvad kendetegner webloggen som medie?
Hvilken betydning har disse kendetegn for anvendelsen af webloggen til at skabe og indgå i sociale relationer over nettet?
Metode:
Undersøgelsen tager udgangspunkt i teori om weblog og forholder sig til 3-5 udvalgte cases, bestående af personlige weblogs.
Et udkast til en disposition kunne se sådan ud:
Bloggens mediatet
- Det tekniske potentiale
- Et nye medie eller en ny organisering på et eksisterende medie
- Indholdsproduktion
Sociale relationer
- Netværksstrukturer
- Felter og kapital på bloggen
- Selvfremstilling og -iscenesættelse på bloggen. Redigeret frontstage eller nye identiteter.
Indtil videre har vi følgende kriterier til cases (begrundelser følger i metodeafsnit):
- Personlige weblogs
- Aktive
- Blogrolls
- Neutrale blogudbydere uden prædefineret emne
- 4
Cases skal bruges som reference og eksempler, og vi vil ikke lave en dybdegående tekstanalyse af dem. I stedet vil vi kigge på, hvordan bloggerne fremstiller sig selv, og hvordan de indskriver sig i et felt/netværk med andre bloggere.
Teori:
Udgangspunkt i tekster om weblogs og Brüggers tekst om mediatet, som bevæger sig inden for medium theory-tradition i første del af opgaven.
I den anden del inddrages Castells (og Finnemann) sammen med kulturteoretikere som Bourdieu og Goffmann, og feltbegrebet kobles muligvis til ideen om netværkssamfund.
Mere info følger.
21. mar 2007 01:02, thom
Hej igen,
svært at finde forskning om weblogs på nettet i konkret struktur. Måske kan vi i opgaven referere til nettet som en ny type kilde.
Weblogbogen har, synes jeg, i forhold til vores måde at gå til weblogs på, den fejl, at de først konkluderer, at sådan bruges weblogs, og derefter undersøger, hvad weblogs består af. For eksempel at weblogs er personlige og bruges til personlig data, og derefter påpeger dagbogsfunktion, hvor vores sigte er omvendt. Alligevel kan bogen måske pege på nogle ting, vi skal undersøge, være afklarende over for de fleste tekniske aspekter ved weblogs eller bruges som reference i vores projekt. Udkast kan læses på bloggen:
Ellers:
http://www.kommunikationsforum.dk/Niels-Ole-Finnemann/blog
http://www.kommunikationsforum.dk/Roy-Langer/blog
http://kursusbloggen.wordpress.com/
Og måske skulle vi grave nogle opgaver op?
19. mar 2007 01:03, thom
Hejhej
Hermed noget om weblogs, brugerstyret indhold, web 2.0 - nogle cases, eksempler og kategoriseringen, som jeg muligvis tager udgangspunkt i bacheloropgave, og muligvis i samme opgave arbejder med kulturteoretisk, kommunikativt eller strukturelt blik. Who knows?
Web 2.0 - ny generation af brugerstyret indhold på nettet. Weblogs er blandt de mest udbredte typer, ved ikke helt, hvorfor de er opstået, men weblogs (også kaldet blogs) opstår som en slags hybrider mellem personlige hjemmesider, internetdagbog, redigeret indhold og fildeling (fx billeder).
Definitioner:
Web 2.0
Folksonomy
Min top-liste over web 2.0-fænomener:
wiki'er:
Wikipedia
Wiki-lidt-for-meget-af-det-gode!
flickr og picasaweb:
Simons Picasa
personlige weblogs (nogle-er-mere-mærkelige-end-andre!?):
Opskrifter og yoga
myspace/mymusic/youtube:
Kashmir
blogs for firmaer, politikere eller journalister:
Jes Dorph
Morten Ankerdal
(lokale bloggere, der beretter om enkelte fodboldhold, tour de france osv. som på een eller anden måde er tilknyttet et medie)
Nyhedsavisens Michael Rachlin
Frank Esmanns udenrigspolitiske analyser
blogudbydere:
smartlog.dk
wordpress.com
blogspot.com
del.icio.us?
TV2
Urban
blogrolls (på dansk: blogrouladen) og blogosfæren:
Hvordan kan man undersøge disse web 2.0-weblogs?
???
Tese: Webloggens medialitet påvirker indholdet på webloggen!
Dagbogsform --> fortælling fra hverdagen, personliggørelse.
Asynkron, relativt få kommentarer --> selvfremstilling og -forherliggørelse.
Kræver meget tid/engagement at holde i live --> mange døde weblogs derude.
Een redaktør, fire læsere --> hvad skal vi bruge personlige blogs til? Virtual extention af allerede-eksisterende bekendtskaber.
Ny adgang til offentligheden --> Aktører i offentlighedens søgelys kan selv komme til orde eller henvise til blog som kilde.
Weblogs er en hybrid-form og meget mere end det --> Weblogs er forskellige, både person-til-person-kommunikation, gruppe-kommunikation og masse-kommunikation.
11. mar 2007 19:26, thom
Wellman:
Oversigtstekst, som gerne vil forklare teknologiske muligheder, der ændrer sociale relationer fra place-to-place til person-to-person (med door-to-door til household-to-household som billede.)
Væsentligste pointe: Nettets medialitet fordrer en bestemt strukturering (netværk kontra hierakisk), og at dette computer netværk lever ved siden af og sammen med gamle netværk.
Network Society Approach - som modsvar til HCI efter internet --> hvordan to mennesker interagerer --> hvordan grupper interagerer --> hvordan "large unbounded systems" interagerer.
Immanente egenskaber i nettet (måden at kommunikere på fra een til mange, alle har adgang, færre grænser osv. se side 2031, tredje spalte i bunden, bryder tid/sted):
- Inherently social
- Netværk underbygger sociale netværk ikke grupper
- Hierakiet/organisationen er fladere
CMC er en del af hverdagslivet.
--> Computer-supported socialt netværk intergreret del af social netværk
For eksempel i skift fra offline til online, hvor man tager sociale netværk med ind på nettet, eller hvordan man bruger sociale netværk på nettet i samspil med livsverdnen uden for: Community networks, virtual extentions eller virtual communities (Marx og Virnoche, in: Diani)
Computer netværk og sociale netværk virker "conjointly".
Wellmans to nye forskningsområder:
- Community Networks On- and Offline
- Knowledge Access (fx Finnemann: Internet er kommunikation og lager/arkiv samtidig)
Nye computernetværk er partielle:
- Ikke bundet til et sted (unbounded)
- Folk er medlem af flere forskellige netværk
Studier at internettet hænger efter teknologisk udvikling af nettet. Derfor forfalder forskere til fire forskellige måder at forholde sig til nettet på:
- Manichean: Heaven or hell, utopi/dystopi osv.
- Unidimensional: Internet som al-betydende, ikke køn eller status i organisation. Kigger på nettet alene uden sammenhæng med brugere.
- Parochial: Kigger på nettet som adskilt fra samfundet.
- Presentists: Kigger på et væsentligt paradigme-skift i socialhistorien, at før-internettet ikke er relevant.
(Her mener Wellmann naturligvis, at man bør studerer nettet i sammenhæng med personer, samfundet, historie)
Computer-supported sociale netværk:
Internettet ødelægger ikke sociale netværk, men resonerer med dem eller udvider fællesskaber.
- Kan øge densiteten og kryds-fællesskaber
- Øger interaktion i netværk
Finding Knowledge in a Networked Society:
Påstand: Mange organisationer kan strukturelt anskues som et socialt netværk, (typisk moderne og komplekse organisationer, som ikke er hierakiske). Hvordan deler de viden? Hvordan bruger de CMC? (Han har nogle metodiske og lidt halvgamle overvejelser, som jeg ikke kommer nærmere ind på!)
"Only information that has been publicly provided is available"
I forhold til for eksempel brugerstyret indhold, kan man måske tænke over, hvordan alt indhold på en måde bliver kommunikeret og lagret på blogs, myspace, youtube, osv. Desuden ekspertforumer, private interessenter, kommunikationsforum.dk, speciale- og opgavebanker, avisarkiver osv.
Wellmans tre spørgsmål til metoder i vidensdeling i firmaer kan måske bruges i bredere forstand:
- Software (undersøgelse af brugerfladen på youtube, afspilningsmuligheder)
- Data-collection (hvilken type indhold på youtube/videoer)
- Privacy (hvor meget udleverer/styrer folk sig selv på youtube)
Garton, Wellmann, Haythornthwaite:
Social netvork analysis undersøger:
- Relationer og mønstre i netværk, frem for individer
- Informationsflow,
- Effekten af netværksstruktur på organisationer og mennesker,
Hidtige studier af grupper og tekniske muligheder på nettet leder væk fra det virkelige spørgsmål ved cmc og computer networks: Objektet er kommunikationen i unbounded and sparsely-knit social networks.
9. mar 2007 02:19, thom
Wikipedia-run:
"Social network theory views social relationships in terms of nodes and ties. Nodes are the individual actors within the networks, and ties are the relationships between the actors." (http://en.wikipedia.org/wiki/Social_network)
def.: Sociale netværk er et strukturelt syn på organisation og/eller individ, som er konstitueret af en række "nodes" og "ties", altså punkter og relationen mellem dem.
Som eksempel vores kursusblog, hvor hver enkelt af os er punkter i denne struktur, og relationen mellem os symbolsk udgøres af links.
Jeg opfatter disse netværk som en art Bourdieuske felter på det strukturelle niveau overlapper hinanden, og hvor aktører/noder kan indgå i forskellige former for felter samtidig (mangler reference - giver det mening?). Samtidig kan man ifølge wikipedia kan man også samle disse netværk omkring en form for Bourdieusk social kapital.
Historisk blev begrebet først brugt i 1954 som en del af sociologi/antropologi. Blev taget i brug af Wellman i 1977 på institut i Toronto, og senere appliceret på internettet, cmc osv. Formodentlig i løbet af 90'erne.
Man kigger typisk på forskellen mellem small and tight networks contra large and weak-tied networks (muligvis betegnet ved begrebet: centralitet!). Mere om det senere.
Modsat traditionelle sociologiske studier, som kigger på de enkelte aktørers egenskaber, så kigger man her i højere grad på aktørernes relationer.
Spin-offs på social network theory:
Rule of 150; et netværk kan består højest bestå af 150 aktører (jf. Dunbar). Hvis man er mere end 150 i et netværk er der typisk tale om undernetværk. Bygger på antropologiske studier. Kendetegnet for denne Rule of 150 er, at netværk deler ecological, social and spiritual values (=værdier/kapital). Defineret ved det maximum antal af aktører, som enhver person kan have stabile relationer med. (For sjov kaldet the monkeysphere af Wong) (http://en.wikipedia.org/wiki/Dunbar%27s_number)
The Small World Hypothesis / Six Degrees of Seperation - Millgram 1967. Kendt fra P3, man kender alle personer i fjerde led. I Millgrams eksperiment er det noget med, at alle amerikanere er forbundet i sjette led. Regnestykket kan for eksempel se sådan ud: Aktør har 150 venner/bekendte, som har 150 venner eller bekendte hver (heraf cirka 10 procent af dem, der er nævnt i forvejen), som har 150 venner hver, heraf 20% nævnt i forvejen, osv.
Generelt set er nodes-and-ties-teorien bygget op uden hensynstagen til hierakier og bliver brugt hæftigt inden for internetforskningen, fordi internettet som kommunikationsmedie er defineret som et decentralt netværk, hvor alle individer potentielt og ideelt kan indtræde som aktører/nodes uden for et egentligt hieraki.
Her introduceres måske også begrebet: Digital divide, som har minimum to gængse betydninger - en opdeling mellem dele af fx den amerikanske befolkning, som indgår som aktører på nettet, og dem der ikke gør, eller som en globale opdeling som bygger på det økonomiske potentiale for at bruge internet-teknologier mellem I- og U-lande. (Det er e spørgsmål om, blikket der ser; http://en.wikipedia.org/wiki/Digital_divide)
Social network approach på internettet opstår som et led i en medium theory-tilgang (fx. McLuhan og Meyrowitz), hvor man kigger på mediernes egenskaber/medialitet, der medfører en organisering, fremfor at kigge på "what it conveys or how information is received", altså fremfor at kigge på teksten selv, eller på modtageren alene (The medium is the message!). Her er det altså en egenskab ved internettet som medie, der gør, man kan betragte strukturen som et netværk.
Castells:
Man kan betragte mennesket, som var det altid organiseret i en form for netværkssamfund, - i digitale tidsalder er internettet forudsætningen for epokalt skift.
Før: kunne bedre betale sig med vertikale strukturer pga. informationstid
Nu: epokalt skift/paradigmeskift pga teknologiens mulighed for hurtig information
Netværk er nodes og ties. Nodes er ikke noget i sig selv, først når de bliver organiseret i netværk. Et netværk udgør "the unit".
Netværket reproduceres gennem en flow-proces. Informationer, der cirkulerer. Netværk kan erstatte nodes og genskabe nye nodes - selvkonfigurerer sig fordi: units of purpose og flexibilitet.
3 hovedgrunde til, at det netop er netværk, vi organiserer os efter:
fleksibilitet (rekonfiguration)
scalabilitet (kan ændre størrelse)
surviveability (fordi de er centerløse, herunder også fleksibiliteten!)
Wellman: Computer Networks as Social Networks
Garton: What is Social Network Analysis
9. mar 2007 01:23, thom
http://en.wikipedia.org/wiki/Actor_network_theory
Aktør-netværk-teori ved bla. Latour.
28. feb 2007 17:06, thom
Hey igen,
Nyhedsavisen: http://avisen.dk/blogs/
Både med meninger, eksklusive indlæg, kusiositeter, diverse artikler og interviews.
27. feb 2007 00:00, thom
Hej Alle
Cyberprotest og Virtual Methods kan købes på play.com for en samlet pris på 35 pund, - altså nogenlund 400 kroner i alt. Så ved I det, ok billigt, synes jeg.
Vi ses på mandag
25. feb 2007 12:34, thom
DRs bloggere:
http://blogs.dr.dk/blogs/bloggers.aspx
TV2s bloggere:
http://blog.tv2.dk/vips.php/
Det er interessant at se på, hvordan de forskellige blogs bliver brugt både til at besvare spørgsmål fra skoleelever, give ekstra information, henvise til egne programmer, bringe mere uddybende stof osv. TV2s blog har eksisteret i længere tid, og her er både indlægene og skribenter flere - og der bliver kommentar-funktionen brugt langt mere.
Se blandt andet: Steffen Jensens blog, Poul Erik Skammelsen, Jimmy Bøjgaard og Per Juul Carlsen!
Simon Christensen
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
| 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
| 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
| 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 |
| 29 | 30 | 31 | ||||
